Konklusion
Vi kan konkludere at videnskabsmændene har haft en rigtig stor indflydelse på nutiden. Det var dem der startede processen og udviklingen af automatiske maskiner. Hele udviklingen begyndte at gå hurtigere da den italienske fysiker, Alessandro Volta, opfandt verdens første ”batteri” i år 1800. Allerede 20 år senere opdagede den danske fysiker og kemiker, H. C. Ørsted, at der er en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme. Derfra begyndte det at gå hurtigere med udviklingen, og vi fik snart maskiner til produktion og ting til hjemmet, som for eksempel, elektrisk lys.
​
Levevilkårene i den vestlige verden er blevet meget bedre, og har ændret sig rigtigt meget siden dengang man ikke havde elektriciteten, til den dag i dag. Dengang skulle man selv lave alt det hårde fysiske arbejde, hvorimod i dag har vi maskiner til det. Det kan for eksempel være den simple handling at piske fløde til flødeskum, hvor man tilbage i tiden skulle piske det med hånden, men nu har vi fået en elmixer til at gøre alt arbejdet for os. Det er bare en af de opfindelser som hjælper os. Der er også vaskemaskiner, biler, komfurer og mange flere.
​
Angående sundheden, er vi også blevet sundere og raskere. Vi har fået køleskabe og frysere som gør levetiden på maden længere. Supermarkederne kan også opbevare fødevarerne, så vi ikke selv skal skaffe alt vores mad.