H. C. Ørsted - Elektromagnetisme
- Mohammed Alaa
- 16. feb. 2017
- 2 min læsning
Hans Cristian Ørsted var en dansk fysiker, som blev født i 1777 i Rudkøbing på Langeland. Hans familie var forholdsvis rige, fordi faren var apoteker, og det var til fordel for Hans og hans bror. De kunne gå i skole. Begge brødre var meget intelligente og lærenemme, og kom langt i deres karriere. Hans' bror, Anders, blev senere statsminister, og Hans selv blev en af landets største videnskabsmænd nogensinde.
I 1794 drog Hans og broren til København for at studere på universitetet. Siden Hans havde været 11 år, havde han elsket kemi. Det var det fag han interesserede sig mest for, men han kunne ikke studere det på universitetet, fordi faget ikke fandes dengang. Det tætteste fag på kemi var farmaci, som han valgte, hvor han senere bestod eksamenen.
Imens han studerede kom han op med mange teorier, men hans teorier var meget utraditionelle, så mange lyttede ikke til ham. Men efter mange nederlag, og forsøg, kom han frem til, at der er en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme. Det virker ved at man har to ledninger sat til en strømforsyning, i denne sammenhæng en voltasøjle, hvor ledningerne så kan påvirke en normal kompasnål, til at søge ledningen. Denne opdagelse var revolutionær, fordi man nu havde noget man kunne bruge elektriciteten til. H. C. Ørsted fik nu mere anerkendelse!
Allerede et år efter Ørsteds store opdagelse, havde den britiske videnskabsmand, Michael Faraday, arbejdet videre på ideen. Han fandt ud af, at forholdet mellem elektricitet og magnetisme går begge veje. Nu kunne man ikke bare generere magnetisme, men også elektricitet, ved at inducere, som betyder at føre ind i, en magnet ind i en spole. Det ville kunne generere elektricitet. Jo hurtigere magneten blev induceret, og jo flere vindinger spolen havde, jo mere strøm vil blive genereret.

Comments